Aktieinvestering (Foto: colourbox.dk)
Aktiemarkedet har haft et kolossalt udsving mellem top og bund de sidste 10 år, og indenfor tidsperioden 2002 til 2012 er det globalt forankrede aktieindeks kun steget med 6 procent. Alligevel er udsigten til godt afkast interessant.
Aktionærens interesse
På trods af turbulens på finansmarkedet, er der udbudt mange forskellige kurser, skrevet mange bøger og holdt mange foredrag om, hvorfor aktieinvestering betaler sig. Foreninger dannes og forskellige aktiebevægelser, der varetager investors interesser ser dagens lys. Der er stadig større bevidsthed om, hvad investering betyder.
Og hvilke spørgsmål er det så, der typisk svares på i den slags forum for ”begyndere”, ja, overordnet drejer det sig jo om, hvordan man tager hul på aktiemarkedet og når til forståelse af de mekanismer, der styrer og kontrollere det. Man kan stille disse meget elementære spørgsmål:
- Hvorfor købe aktier?
- Aktiemarkedet, hvordan fungerer det egentlig?
- De gode aktier, hvad kendetegner dem?
- Hvordan finder man frem til de bedste aktier?
- Risiko, hvordan vurderes den?
- Hvordan opstiller man en investeringsstrategi eller målsætning for realistisk afkast / tålelig risiko?
Gennem spørgsmålsrækken opnår man klarhed over egen investerings- og risikoprofil, derfor nærmer man sig en afdækning af, hvordan man bedst følger egen intention for at være i aktiemarkedet.
Klik ind på formuepleje her og læs mere om aktieinvestering
Investering (Foto: pengeskolen.dk)
Investerer du isoleret set kun i danske aktier, så kommer du til at mangle diversifikation indenfor porteføljen. Der skal tænkes variation, og i stedet tænkes globalt OG i de såkaldte emerging markets – altså markeder, der har høj, synlig og hurtig vækst.
Derfor er det i allerhøjeste grad tankevækkende, at hele 86% af danskernes gennemsnitlige aktiebeholdning er placeret i de danske aktier. Og C20 indekset vokser støt.
Novoaktien i særklassen
Værd at vide er det imidlertid også, at det danske C20 indeks, betragtet uden mastodonten Novo Nordisk, der faktisk udgør mere end 60% af væksten indenfor C20, er et mere cyklisk, og altså derfor mindre stærkt indeks, at være investeret i.
Historien har vist, at i en krise klarer de danske aktier sig lidt dårligere end andre – omvendt er det hjemlige marked lidt stærkere i opsvinget. Danmark er et forholdsvist lille aktiemarked, set i det globale perspektiv, så udfaldet skyldes nok, at udlandet trækker investeringer ud af Danmark, når der er uroligheder på markedet.
Global identifikation
Psykologiske faktorer får investorer til at vælge det kendte og dermed det hjemlige aktiemarked; informationer er nok lettere tilgængelige, regnskaber lettere at gennemskue, og så er der en hel del flok-/ holdmentalitet i at være aktionær i et godt kendt brand. Men det er ikke vejen frem.
Klik her for mere om investering hos f.eks. formuepleje
Aktier og obligationer (Foto: colourbox.dk)
Når man investerer bør man både placere sine midler i aktier og obligationer. De to investeringsprodukter bør følge hinanden, for på den måde spreder man sin risiko og sørger for at investeringen er optimeret. De forskelle der på aktier og obligationer, bør man kende lidt til. For obligationer gælder det, at:
- Obligationen er i bund og grund et lån. Låneoptagelsen kan være til stat, realkreditinstitution eller virksomhed.
- Forud er aftalt, hvor meget der skal afholdes i rente.
- Obligationen har altid indskrevet en tidshorisont. Løbetiden på obligationen kan variere 1 til 30 år.
- Generelt er risikoen ved obligationer meget lav, dog er der ved erhvervsobligationer altid en risiko.
Men generelt er obligationsinvestering rimeligt sikkert, og det danske realkreditsystem er helt unikt og i krisetid opfattet som en sikker havn.
Aktieinvestering er mere risiko
Aktieinvestering betyder større risiko. På den anden side kan du også forvente højere afkast.
- Aktien er en ejerandel af virksomheden. Med aktien køber du andel i fremtidigt overskud og udbytte.
- Hvor meget du får i udbytte og overskud, altså kursstigningen, er ikke aftalt på forhånd.
- Din risiko er at virksomheden går dårligt. Går virksomheden bankerot, står aktionærer sidst i køen når boet gøres op.
Usikkerheden ved aktier er, at du ikke på forhånd har en ramme for, hvordan eventuelt udbytte eller kursstigning kommer dig til gode.
Besøg formuepleje for mere om aktier og obligationer
